Velkommen
Når du kommer hos mig, vil du opleve at blive set og hørt. Jeg lytter til dig – vågent, opmærksomt og engageret. Gennem en god, tryg kontakt skaber vi den ro, der er nødvendig for at du kan mærke dig selv og dine behov – og handle ud fra dem. På den måde kan du få et bedre forhold til dig selv og din omverden. Dit liv kan blive lettere.
Forandring
Hvis du er vokset op i en dysfunktionel familie, har du sikkert nogle tanke-og handle mønstre med dig, som gør dit liv besværligt.
Du vil få hjælp til at skille fortid fra nutid, så du kan blive mere fri i dine valg og få sunde relationer til andre mennesker. Du vil få det nødvendige mod til forandring. Vi vil arbejde metodisk med nærvær og grænser - i dit tempo.
Jeg har et langt livs erfaring uden for det terapeutiske rum - den erfaring har jeg med, når jeg møder dig.
Terapeutiske metoder
Måske har du brug for at indlede dine sessioner med en kort mindfulness øvelse eller en stående grounding øvelse. Så gør vi det. Måske har du brug for helt konkrete redskaber til komme videre med en aktuel problematik. Så er det det, vi arbejder med.
Jeg har erfaring med flere forskellige terapeutiske metoder, herunder kropsterapi. Sammen finder vi ud, hvad du kan bruge.
Min baggrund
Jeg afsluttede min psykoterapeutiske uddannelse i 1993 og tog i 2011 en psykoterapeutisk efteruddannelse på DIPU,
Dansk Institut for Psykoterapi og Uddannelse.
Siden har jeg deltaget i en lang række kurser og workshops inden for mit fag. Jeg har mange års erfaring med yoga og meditation (mindfulness).
Jeg har egen praksis i et klinikfællesskab ved Søerne i København. Siden 2014 har jeg endvidere arbejdet som freelance psykoterapeut for TUBA, Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere.
Jeg modtager løbende supervision.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger foreningens etiske regler.
Kontakt
Alle kan frit henvende sig, og du er velkommen til at ringe for yderligere information.
Carsten Breum
Nørrebrogade 7, 2. tv.
2200 Kbh N
Tlf. 26 71 70 28
E-mail: cbreumart@gmail.com
Priser
Individuel psykoterapi:
1 time: 750 kr.
90 min: 1000 kr.
Parterapi: 90 min: 1.300 kr.